Nationalparkerne i Danmark fra begyndelsen

Udsigten ud over et vadehav der er ved at smelte sig fri af vinteren. Foto: Søren Schaadt Larsen

Tre nationalparker er det blevet til indtil videre. Og flere er på vej. De er resultatet af den Nationalparklov, som Dronningen satte sin signatur under d. 6. juni 2007. Her godt fire år senere, har Naturstyrelsen, kommuner, lokale råd og miljøministeriet sammen åbnet nationalparkerne Thy, Mols Bjerge og Vadehavet.

Af: Søren Schaadt Larsen

Inden 6. juni 2007 er der gået mange år, hvor nationalparkerne er blevet diskuteret. I 1960′erne var det Danmarks Naturfredningsforening, der ikke ville være med til at lave nationalparker, da de ikke mente, at man skulle fremhæve et stykke natur frem for et andet. Men i slutningen af 1990erne begyndte der at ske noget.

I starten af 1960’erne var den væsentligste trussel mod naturområderne byudvikling samt opdyrkning. På dette tidspunkt drejede diskussionen sig særligt om, hvorvidt der skulle etableres naturparker, eller om man skulle satse på en generel beskyttelse af en række naturtyper – altså et valg mellem to forskellige strategier og beskyttelsesformer.

- Forordet i Naturrådets rapport: Nationalparker i Danmark.

Arbejdet med at få fredet naturområder fortsatte op gennem 70′ene og 80′erne. I slutningen af 1990′erne kom diskussionen om nationalparker op igen. Denne gang var det OECD (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde), der satte den i gang med sin kritik af den utilstrækkelige danske indsats på naturområdet.

OECD lancerede i 1999 sin rapport “Environmental Performance Review: Denmark”, som slog ned på den danske natur, og konkluderede at landet havde brug for nationalparker og noget sammenhængende natur for at standse nedgangen af den biologiske mangfoldighed, eller på almindeligt dansk; stoppe antallet af arter af planter og dyr, som uddør.

Det tog den daværende regering med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (A) og miljøminister Svend Auken (A) i spidsen op. De nedsatte det såkaldte Wilhjelm-udvalg, opkaldt efter udvalgets formand, den tidligere Konservative industriminister og formand for Industrirådet, Nils Wilhjelm.

Udvalget blev nedsat i år 2000, og deres opgave var at udrede den danske natur og lave en rapport, der skulle danne udgangspunkt for fremtidens naturpolitik i Danmark.

Da danmarkshistoriens største redegørelse over den danske naturs tilstand udkom i sensommeren 2001, kom den til at hedde ”En rig natur i et rigt samfund”. Rapporten blev udarbejdet af repræsentanter fra en bred vifte af landbrugs- og miljøorganisationer, samt friluftsforeninger og mange andre.

“Det er centralt for mig at udtrykke glæde over udvalgets enighed for så vidt angår at der skal gøres en indsats for at sikre biologisk mangfoldighed, herunder værdifulde og sårbare naturområder.”

- En rig natur i et rigt samfund – Formandens beretning

20. november 2001 var der folketingsvalg, hvorefter Venstre og Konservative lavede regering. Her blev Hans Christian Schmidt (V) miljøminister. Han fortsatte arbejdet med nationalparkerne, blandt andet ved at sætte gang i flere pilotprojekter.

Han blev senere afløst af Connie Hedegaard (K), som valgte at omgå rapporten, og lave sit eget svar på naturbeskyttelse.

I arbejdet med loven blev der af Keld Albrechtsen (EL) spurgt, hvor stor en del af Wilhjelmrapporten, der ville blive brugt i forbindelse med lovarbejdet.

Wilhjelmudvalget kom i 2001 med en lang række anbefalinger til fremtidens naturpolitik. Regeringen har siden taget en lang række naturpolitiske initiativer, hvoraf en del har været inspireret af Wilhjelmudvalgets forslag.

- Connie Hedegaard (K)

6. juni 2007 blev loven så endeligt vedtaget, og tiden for nationalparker i Danmark var kommet.

I OECD’s rapport fra 2007, viser det sig dog, at der nogle steder har været modvilje mod parkerne:

Critics have claimed that the projects have focused more on participation than on actually conserving biodiversity, as evaluations have shown that the larger areas would not be more effective at representing biodiversity

- OECD: Environmental Performance Review: Denmark 2007

Kritikken er da også til at få øje på. I den tale, der blev afholdt i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten lyder det:

Nature and biodiversity protection efforts need to be strengthened, for example by establishing national parks, strengthening management of the Natura 2000 areas, and better defining objectives for the conservation action plan.

Lige netop de ting, som Nils Wilhjelm og hans udvalg slog ned på, var nødvendigt at gøre noget for.

Året efter, helt præcist den 22. august 2008, blev den første nationalpark indviet. Det skete i Thy, hvor ”Danmarks sidste vildmark” fik stemplet “Nationalpark”. Allerede i 2009 blev den anden nationalpark åbnet. Det skete den 19. august, hvor Mols Bjerge fik lov til, at benytte sig af navnet nationalpark. Herefter gik der lidt længere tid inden den tredje åbnede. Det skete den 16. oktober 2010, hvor miljøminister Karen Ellemann og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i fællesskab indviede Nationalpark Vadehavet.

I forbindelse med etableringen af parkerne, har der, som antydet af OECD i deres rapport, været nogle sure miner, rundt om i landet. Specielt lodsejerne har været uvillige overfor projektet, da de regner med, at de vil møde en mur af restriktioner og regler i forbindelse med at være erhvervsdrivende i en nationalpark.

Men ifølge Naturstyrelsen har de ikke noget at være bange for:

Oprettelsen af en nationalpark medfører ikke nye restriktioner for land- og skovbrug – og heller ikke for andre erhvervsdrivende.-

- http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Om/erhverv.htm

De næste nationalparker der er på vej, er ifølge Naturstyrelsen Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Nationalpark Skjern Å.