Fredningen dækker kun en del af nationalparkerne

Dyrene skal beskyttes. Nedgangen i den biologiske mangfoldighed skal standses. Naturområder skal sikres. Det er sådan, det står i de fredningslovgivninger, der omhandler naturen i de danske nationalparker. Det er ikke fordi ”Lov om Nationalparker” siger det, men fordi Natura 2000-direktiverne siger det

Af: Søren Schaadt Larsen

I den danske nationalparklovgivning er der ingen love, der freder nationalparkerne. Der er ikke lagt fredninger over naturen i de områder, som nu er nationalparker, siden habitatdirektivet blev vedtaget i EU i 1992, hvorefter en masse danske områder blev fredet i årene 1998 til 2004.

Fugledirektivet og habitatdirektivet er de beskyttelseslove, der sikrer naturinteresserne i store dele af nationalparkområderne.

“Natura 2000 består af et netværk af beskyttede naturområder, retningslinjer for fangst og jagt og regler for beskyttelse af arter og naturtyper i Europa. Ydermere stiller direktiverne krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand”. Sådan lyder den korte beskrivelse på naturstyrelsens hjemmeside

Hvis du kigger på de områder, vi har udpeget som nationalparker, så vil du se, at oppe i Thy er det lidt over halvdelen, der er udpeget som Natura 2000-områder. På Mols er det cirka en tredjedel og i Vadehavet er det næsten det hele”, siger projektlederen bag nationalparkerne, Jakob Harrekilde Jensen fra Naturstyrelsen.

Kort over Natura 2000-områder. Kilde: Naturstyrelsen.dk

Kort over Natura 2000-områder. Kilde: Naturstyrelsen.dk

Nationalparkområderne har som sådan ikke nogen forbindelse til Natura 2000. Nogle områder indenfor nationalparken hører under direktiverne, andre gør ikke. Det vil sige, at store områder indenfor nationalparkerne overhovedet ikke er fredede. Det gælder blandt andet for Mols Bjerge, hvor der kun er enkelte områder, der er fredede, hvor andre dele fungerer som intensivt drevet landbrugsland.

Der er også nogle områder, som ikke er Natura 2000 og så har vi jo i forvejen nogle danske beskyttelsestiltag. Altså, vi har det, vi kalder fredninger, vi har vildtreservater, og så har vi paragraf-tre-områder. De er alle sammen beskyttet i medfør af vores egen lovgivning, og de findes også i varierende omfang i vores nationalparker. Men stadigvæk vil der også indenfor nationalparker være områder, som ikke har nogen form for, hvad man kan kalde lovfæstet naturbeskyttelse, hvadenten det kommer fra EU med Natura 2000, eller det kommer via vores egen lov, naturbeskyttelsesloven”, forklarer Jakob Harrekilde Jensen.

Her i landet er der udpeget 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Nogle af områderne bærer begge betegnelser. Et detaljeret kort, kan ses her. Natura 2000-områderne holder sig ikke kun inden for nationalparkerne. De fungerer over hele landet.

Vi har lavet nationalparker meget sent. Der er nogen der har sagt, at vi nærmest er det sidste land i Europa, der er begyndt på det. Det vil sige at vi har jo 100 års lovgivning bag os, hvor vi har lavet fredning, naturbeskyttelse og reservater og så videre. Det er den ene ting. Den anden ting, og den mest afgørende, det er, at da man har drøftet de her nationalparker, har man lagt meget vægt på, at det skal være frivilligt. Hvis du ligger indenfor, så er det frivilligt, om du vil deltage, hvis du er lodsejer, og du vil lave en aftale med bestyrelsen om en ændret arealdrift, der er mere naturvenlig. Og hele det her frivillighedsprincip, det gør jo, at der ikke er nogen nye regler og restriktioner, og derfor er der jo ikke brug for den type lovgivning”, siger Jakob Harrekilde Jensen.

I forbindelse med oprettelsen, er der altså taget områder med ind i nationalparkerne, som ikke er fredede. Det er typisk landbrugsjord, det handler om. Og ifølge Jakob Harrekilde Jensen er der en god grund til, at de er kommet med.

Det hænger blandt andet sammen med, at det område man har, det ikke kun er et område, hvor der er nogle eksisterende værdier, man vil bevare. Det handler også om, at man vil prøve at styrke nogle ting. Og et eksempel er, at man vil lave større sammenhængende naturområder. Og det gør man jo netop ved, at hvis man vil sætte to større sammenhængende naturområder sammen, så skal du jo til at kigge på nogle områder, som ikke er beskyttet, men som har et potentiale for at lave sammenhæng mellem nogle naturområder.”

Det vil sige, at man håber på, at nogle af de områder, som der lige nu drives landbrug på, inde i nationalparkerne en dag vil kunne overgå til naturarealer. Men stadig inden for visse begrænsninger:

Der vil også være arealer, hvor man ikke kan se det her potentiale. Men nationalparkloven er jo også lavet på den der måde, at man inden for området vil styrke nogle ting gennem frivilligheden. Men samtidig giver du også erhverv, som diverse landbrug og skovbrug,  fortsat mulighed for at de kan drives og udvikles. Det er sådan set den danske nationalparkmodel”, forklarer Jakob Harrekilde Jensen.

Fakta:
Habitatdirektivet
Fugledirektivet
Natura 2000 sager