Miljøordfører: “Loven er enestående slap”

Enhedslisten var det eneste parti i Folketinget, der sagde “nej tak” til den danske fortolkning af nationalparkerne

Af: Søren Schaadt Larsen

“Vi stemte nej til lovgivningen, fordi det blev understreget gang på gang, at det, at man etablerede nationalparker, ikke ville føre til, at man stillede et eneste krav rent natur og miljømæssigt, som ikke blev stillet i forvejen. Og efter vores opfattelse ville det, at kalde sådan et område for en nationalpark, være en fuldstændig devaluering af det begreb”, forklarer miljøordfører fra Enhedslisten, Per Clausen, der, som det eneste parti i folketinget, stemte imod nationalparkloven. Og han fortsætter:

Per Clausen er miljøordfører for Enhedslisten, der, som det eneste parti i Folketinget, stemte imod nationalparkloven i 2007. Foto: ft.dk

“Der findes internationale definitioner på nationalparker, så vi synes, det ville være helt urimeligt, at man i Danmark valgte en definition, som ikke har noget med virkeligheden at gøre udelukkende fordi, man ville give en beskrivelse af regeringens miljø- og naturpolitik som værende meget positiv”. Per Clausen slår fast:

“Hovedårsagen for os var, at vi simpelthen ikke ville lægge navn til, at man vedtog en lov om nationalparker, hvor der ikke blev oprettet nogen nationalparker, men hvor der muligvis bliver gjort et eller andet frivilligt ekstra for at hjælpe naturen”.

Nationale naturområder
Per Clausen henviser til, at det reelt ikke er nationalparker, der bliver lavet, men rettere nationale naturområder, hvilket han også lagde op til i et forslag til folketinget, da loven blev behandlet.
Her foreslog han nemlig, at loven fik et andet navn end Loven om nationalparker, nemlig Lov om større, nationale naturområder. Udover at ændre navnet på loven arbejdede han for, at de danske parker ville blive benævnt efter hvilken type fredning, de har fået ud fra IUCN’s standarder.

Per Clausen mener nemlig ikke, at lovgivningen gør noget for naturen men i stedet undergraver de internationale standarder, som andre lande bruger, når de bruger udtrykket nationalpark.

“Hvad ville der egentligt ske, hvis vi tog kategoriseringerne, og kaldte tingene noget andet, hvis det var det der skulle til. Det er ikke så forfærdeligt vigtigt. Jeg synes, det med nationalparkerne var vigtigt, for man kunne pludseligt se, at Danmark spillede en rolle i forhold til at undergrave nationalparkernes rolle, globalt set”, siger Per Clausen.

“Vi synes jo at det bliver vanskeligt, hvis man internationalt vil forsvare en bestemt definition på nationalparker, og dermed også give sig selv mulighed for at forholde sig kritisk til andre lande, som kalder noget nationalparker, som ikke er nationalparker”, siger Per Clausen, der kalder den danske lovgivning om nationalparker ”enestående slap”.

Grunden til, at den er så slap, som Per Clausen giver udtryk for, er ifølge ham selv, at landbruget har haft for meget at sige i forbindelse med tilblivelsen af lovgivningen og parkerne.

“Regeringen har, mener jeg, hele tiden det synspunkt, at hvis man skal gennemføre noget, der forbedrer natur og miljø, så må og skal det ikke komme i konflikt med industrilandbruget og landbrugets interesser”, forklarer han.

En udvandet version
Den store indflydelse fra landbruget har, i følge Per Clausen, gjort, at de danske nationalparker er blevet en udvandet version, hvilket, som nævnt tidligere var skyld i, at Enhedslisten ikke ville støtte forslaget.

“Hvis man havde en plan om, at det var noget, der skulle føre til noget om nogle år, så ville vi sige til landmændene, at ‘vi lader jer drive det her landbrug nogenlunde, som I gør de næste 10-15 år, så har vi nogle delmål og slutmål, og dem skal i acceptere, alternativt hvis I ikke accepterer dem, så må vi jo skride til ekspropriationer’. Og så kan man sige, at ekspropriationer koster penge, og det er også rigtigt at nationalparkerne ikke rigtigt måtte koste noget, det var jo også vigtigt. Man måtte ikke genere landmændene og det måtte ikke koste noget”, konstaterer miljøordføreren.

Enhedslistens miljøordfører bryder sig ikke om, at der fortsat kan dyrkes intensivt landbrug inde i en nationalpark:.

“Jeg har haft meget svært ved at få folk til at tro på det her, når jeg diskuterer de her ting og siger, jamen det gør ingen forskel. De landmænd, som har et stort svinebrug i forvejen og de landmænd, der sprøjter pesticider, de bliver ved med at gøre det, fordi det har de lov til. Ingen kan gøre noget for at forhindre det. Og folk kigger på mig, som om jeg er underlig, fordi det tror folk sgu ikke på”.

Definitionen på ingenting
Og selvom der skulle komme et regeringsskifte efter det næste valg, så kommer der ikke til at ske noget med nationalparkerne, spår Per Clausen. Socialdemokratiet og SF vil formentligt ikke erkende, at loven ikke har nogen virkning.

“Det med nationalparkerne, det tror jeg det er op ad bakke. Så skal de (forligspartierne, red.) indrømme offentligt, at nationalparkerne er en definition på ingenting, og det får vi dem ikke til”, lyder det fra Enhedslistens miljøordfører, der dog mener, at det er muligt, at naturen bliver bedre, nu der er kommet nationalparker.

“Man vil jo forsøge at lave frivillige aftaler, og så må man se om det ikke kan blive bedre. Men altså, set i forhold til, at hvis man havde valgt andre reguleringsformer, så tror jeg ikke man skal være ret overbevist om, at det her giver nogen stor gevinst”. Per Clausen er ikke den store fan af frivillige ordninger:

“Man vil ikke have nogen som helst mulighed for at gribe ind medmindre de landmænd, det handler om, selv synes det er i orden”.