Falsk varedeklaration

De grønne organisationer i Danmark støtter grundlæggende nationalpark-idéen, men de er ikke tilfredse med parkernes aktuelle udformning. Hvor de internationale kriterier fokuserer på naturbevaring, er den danske nationalparkmodel en udvanding og en uambitiøs fortolkning sat efter laveste fællesnævner, lyder kritikken

De grønne organisationer mener ikke, at der er tilstrækkeligt fokus på naturen i de danske nationalparker. Foto: JGD.

Af: Jon Detlefsen

Danmarks Naturfredningsforening har traditionelt været imod oprettelsen af nationalparker i Danmark, da de frygtede, at landet blev opdelt i A- og B-natur, og at man derved satte naturbeskyttelsen bag hegn og overlod resten i Klondyke-lignende tilstande.

Og selvom foreningen nu bakker op om nationalparkerne, er tilfredsheden med parkernes aktuelle udformning ikke stor:

”Man har ønsket at sænke overlæggeren rigtig meget for de danske nationalparker, da man gerne ville vise, at man gjorde noget for naturen fra den danske regerings side”, siger vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Leth Jess og fortsætter:

”Men samtidig måtte det ikke koste noget hverken i opbakning eller i økonomisk forstand”.

Nu er de her jo…
I dag forholder foreningen sig pragmatisk til nationalparkerne og har den holdning, at når nu parkerne er her, må man få det bedste ud af situationen. DN står dog fast på, at nationalparkerne i den nuværende form i sig selv ikke hjælper Danmarks forarmede natur:

”Ser man på et område som Mols Bjerge, er der da sket fremskridt, hvor man, blandt andet, skaber mere lysåbent natur – men det havde Skov- og Naturstyrelsen allerede planer om i forvejen, så som et enkeltstående projekt, der skal give den danske natur et løft, har nationalparkerne ikke virket”, siger Michael Leth Jess og gør opmærksom på, at man mange steder i udlandet har nationale nationalparkråd, der overordnet skal styre og overvåge indsatsen over for naturen i landets nationalparker.

”Et sådant råd er aldrig blevet oprettet i Danmark, og det samlede billede af nationalparkernes virkning indtil videre er fuldstændigt udokumenteret”, konstaterer Michael Leth Jess.

Grotesk lov
Nationalparkloven er en rammelov, der ikke ændrer ved de i forvejen gældende lovgivninger. Det betyder i praksis, at der gælder de samme regler for landbrug, industri og andet menneskelig, kulturel aktivitet og udvikling i nationalparkerne, som der gjorde i områderne, før de blev nationalparker. Det er Danmarks Naturfredningsforening ikke tilfredse med:

”Der ligger jo ikke noget i lovgivningen, der gør en forskel inde i og uden for nationalparkerne. Det er i sig selv grotesk, for hvordan skal man kunne udvikle noget, hvis det ikke gør en forskel, at området er nationalpark? Det har jeg svært ved at forstå”, siger Michael Leth Jess og slår fast:

”Man skal selvfølgelig have nationalparkerne, for at de skal gøre en forskel”.

Vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Leth Jess pointerer desuden, at foreningen mener, at man skal arbejde hen imod en tilstand, hvor de danske nationalparker kan leve op til IUCN’s nationalpark-kriterier.

Gift i nationalparkerne
Miljøorganisationen Nepenthes er blandt de største kritikere af de danske nationalparker. De vil ikke acceptere, hvad de kalder, ‘den danske udvanding af nationalpark-begrebet’:

”Spørger du en tilfældig person om, hvad en nationalpark er, vil vedkommende naturligvis svare, at det er et stort, beskyttet naturområde”, forklarer præsident i Nepenthes, Kristian Jørgensen og uddyber:

”For sådan er en nationalpark, uanset om du er i Sydamerika, Asien eller i Europa. Men i Danmark er nationalparkerne falsk varedeklaration. Kigger man på IUCN’s kriterier for en nationalpark, som bliver fulgt over det meste af verden, er det åbenlyst, at de danske nationalparker, hvor der må ligge byer, drives industri og intensivt landbrug med spredning af gylle og pesticider, intet har at gøre med rigtige nationalparker”.

Miljøorganisationen er positive over for ideen om nationalparker, men det skal være de rigtige, hvor naturbevarelsen er i højsædet, og hvor andre aktiviteter kommer i anden række eller helt udelukkes.

”Der er jo ingen som helst logik i at inddrage intensivt dyrkede landbrugsarealer i et beskyttet område. Hvad pokker skulle det lige bidrage med? Vi forstår det simpelthen ikke. Det udvander nationalparkbegrebet, og samtidig giver det ikke andet end problemer, for mange landmænd forstår nemlig begrebet på samme måde som os. De er naturligvis bange for, at når først nationalparken er en realitet, så vil begrænsninger af mulighederne for at drive deres erhverv stille og roligt komme snigende”.

En skandaløs fortolkning
Nepenthes ønsker nationalparker, som i andre lande, hvor man inddeler området i zoner med et kerneområde med en høj grad af beskyttelse af natur og biodiversitet og en bufferzone omkring, hvor, for eksempel, landbrug, skovbrug og andre aktiviteter er tilladt i en mere ekstensiv form, eller hvor det helt afvikles.  

”Hvorfor har man i Danmark valgt at blande det hele sammen i en pærevælling og kaldt det en nationalpark? Det kan da kun opfattes, som om danske politikere gerne vil smykke sig med navnet uden at levere indholdet”, siger Kristian Jørgensen, som mener, at Danmark ubetinget skal følge IUCN’s standarder:

”Den danske fortolkning er fuldstændig skandaløs. Forestil dig, at en turist besøger en nationalpark i Danmark, og at der så kører en landmand rundt og spreder gylle ud over det hele. Vedkommende ville både blive meget overrasket og meget skuffet”, siger præsidenten for Nepenthes og slår fast:

Vores nationalparker er ikke andet en et politisk prestigeprojekt – en flot indpakning med et fint bånd og sløjfe omkring. Indholdet er elendigt uden ambitiøse tiltag til fordel for naturen og biodiversiteten”.

Vi kan ikke leve op til IUCN
Verdensnaturfonden (WWF) mener oprindeligt, at nationalparkerne skal leve op til de internationale standarder:

”IUCN sætter reglerne for, hvad en nationalpark er, og især i starten, mente vi, at de regler skulle vi følge i Danmark. Men vi må erkende, at vi ikke rigtig har nogen områder, som kan ligge uberørte. Det kan man altså bedre leve op til i Sverige og i Norge, som har kæmpe naturområder”, fortæller Tommy Dybbro, som er biolog og miljøfaglig medarbejder i Verdensnaturfonden. Derfor mener Tommy Dybbro, at vi må leve med nationalparker, der ikke nødvendigvis opfylder IUCN’s krav.

”Vi skal erkende, at en nationalpark i Danmark ikke er det, som IUCN definerer, som en nationalpark. Vi må også erkende, at hvis IUCN måske laver lidt om på definitionerne, nærmer vi os lidt. Inden for de nationalparker, vi har, bør man gå i retning af bedre og bedre natur. Det skal ikke kun være skilte, hvor der står ’her er en nationalpark’, og så sker der ellers ikke spor i det område”, siger Tommy Dybbro og pointerer:

”Vi kommer ikke til at leve op til IUCN’s standarder, der sker snarer det, at IUCN laver lidt om på deres begreber”.

Landbruget skal ud af nationalparkerne
Men at Verdensnaturfonden ikke tror på, at danske nationalparker kommer til at leve op til de internationale standarder, betyder ikke, at Tommy Dybbro er tilfreds med nationalparkernes nuværende form:

”Kulturen fylder, efter vores mening, lidt for meget, og vi har fra starten lagt vægt på, at nationalparker er et begreb, hvor det først og fremmest er naturen, som er væsentlig”, siger Tommy Dybbro og uddyber, at han ikke bryder sig om, at landbruget kan fortsætte den intensive drift i nationalparkerne:

”Det synes jeg meget dårligt om, og det bør man, så vidt muligt, undgå, og i hvert fald på sigt forhindre. Sådan noget som gyllespredning og svinefarme bør udgå på et tidspunkt, men den nuværende lovgivning giver ikke tilladelse til at smide svinefarmerne ud direkte”. Men det mener han, skal være målet med tiden:

”Jeg så da meget gerne, at noget af landbruget blev nedlagt. Det kan jo ske fordi landbruget i Danmark er i krise, så kunne man forestille sig, at noget blev opgivet, for som udgangspunkt er der ikke noget i nationalparklovgivningen, som skaber yderligere begrænsninger. Det er noget, man først skal til at arbejde med senere”.

Rigtige nationalparker er IUCN-nationalparker
Tommy Dybbro foreslår, at man i stedet for at gå på kompromis med naturen i nationalparker på grund af jord- og skovbrug og på bekostning af IUCN’s standarder, kan gøre områderne mindre. Så kommer man ikke på kant med landmændene, og man kan få ”rigtige” nationalparker, som han selv udtrykker det:

”Hvis det er komplet umuligt at få landbruget med, som det jo er mange steder, kan man måske gøre området mindre og så få rigtige nationalparker, der lever op til IUCN-definitionen. Der er ikke IUCN-defineret i nogen af parkerne nu, det må vi erkende”.

Både Greenpeace, og Dansk Ornitologisk Forening mener, at Danmark bør følge IUCN’s nationalpark-kriterier.

Hvad mener du om de danske nationalparker i forhold til IUCN, landbruget, kulturen eller andet?
Deltag i debatten på vores Facebook-side!