Det er noget med natur…

Et bredt forlig i Folketinget står bag nationalparkloven men enigheden om, hvad en nationalpark er, og hvad de skal bruges til, er knap så bred

Politikerne er enige om, at nationalparker er noget med natur… Nationalpark Thy, Hanstholm Vildtreservat, IUCN kategori 1b: vildmark. Foto: JGD.

Af: Jon Detlefsen

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF bakkede alle op om ’lov om nationalparker’, da den blev vedtaget i 2007. Kun Enhedslisten stemte imod.

Forligspartierne melder samstemmende, at nationalparkerne primært har noget med natur og naturbevarelse at gøre, men derudover er det svært at få øje på en fælles konsensus.

Der er natur i en nationalpark
”Danmark har noget unikt natur, og vi vil gerne signalere, at her er et specielt område, og de folk, som bor i området, kan være med til at fortælle en historie”, forklarer Jørn Dohrmann, der er miljøordfører i Dansk Folkeparti, og Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er enig:

”Det vigtigste element i vores nationalparker er at bevare den helt unikke natur, så folk kan komme og nyde det, og så man passer, plejer og bevarer det”.

Miljøordfører for Socialdemokratiet, Mette Gjerskov, fokuserer også på naturen, og hun mener ikke, at der er nok, og at der er andet end naturen, der fylder for meget:

”Der er ingen tvivl om, at, som nationalparkerne ser ud nu, der er ikke nok natur, men det skal jo komme på sigt”.

Bevar naturen
Miljøordfører Tage Leegaard fra Det Konservative Folkeparti mener, lige som Mette Gjerskov, at planerne er langsigtede, og at der skal komme meget mere natur i nationalparkerne:

”Mange nationalpark-planer rækker flere generationer frem, for naturen skal jo have tid til at ændre sig, træer skal gro op. Et egetræ er vel 200 år om at vokse op, og det tager jo uendelig lang tid, før diversiteten bliver oprindelig”, siger han og fortsætter:

”Nationalparkerne er til for at beskytte nogle særligt værdifulde natur- og landskabsområder. Thy er, for eksempel, unik på grund af sine nordatlantiske klitheder, der er de eneste i Europa. Det er en arv, som skal beskyttes, og man skal gerne lave noget naturgenopretning, noget naturpleje, som gør, at man får endnu mere af den slags natur i nationalparken”. Eyvind Vesselbo pointerer, at der fokuseres på naturens mangfoldighed:

”Formålet er jo at bevare naturen og mangfoldigheden og så videre. Der bliver jo lavet plejeplaner og alt muligt, og der bliver sat penge af til naturprojekter. Det er meningen, at man i nationalparkerne skal have nogle oaser for naturen, planterne, dyrene – mangfoldigheden”. Radikale Venstres miljøordfører, Johannes Poulsen, gør opmærksom på, at det ikke er nationalparkloven, som beskytter naturen, men at det er andre, i forvejen eksisterende, lovgivninger, der med tiden bør strammes op:

“Naturbeskyttelsen er meget, meget vigtig, for det handler om at bevare nogle unikke, danske landskaber for eftertiden. Nationalparkerne er, efter min mening, noget man bygger oven på for at forstærke den samfundsmæssige tilkendegivelse af, at det her vil vi bevare, og på sigt skal man nok lave en beskyttelse i nationalparkerne, der er stærkere end den, vi kender i dag”.

Væk med landbruget
Efter at det er slået fast, at nationalparkerne, overordnet set, handler om natur, er der ikke meget andet at være enige om. SF, Socialdemokratiet og de Konservative vil med tiden lade naturen overtage i nationalparkerne, og de vil helst helt af med landbruget. Tage Leegaard spår, at landbruget bliver købt ud af parkerne:

”I thy vil man på sigt prøve at opkøbe de intensive landbrugsarealer og bruge dem til foderarealer for kronhjorte. På sigt skal områderne bruges til naturgenopretning, men for at få landbruget med er man nødt til at sige, ’vi smider jer ikke ud’, men på sigt kan det godt være, at man vil købe landmændene ud, og det giver god mening at lave det til en del af parken”. SF’s miljøordfører, Steen Gade, er heller ikke begejstret for landbruget i nationalparkerne:

”På sigt skal vi have landmændene til at forstå, at de skal gøre tingene på en anden måde, og måske bliver der på et tidspunkt penge til, at man kan købe deres jord til andre formål. Det er en lang proces. Jeg ville da gerne at man havde kunnet købe arealerne fra starten, men det har vi ikke kunnet både af politiske og økonomiske grunde”. Han mener, at ambitionsniveauet for nationalparkerne er for lavt, når få lokale kan hindre nationalparkens udbredelse:

”Bare nogle få venstrefolk protesterer mod en grænsedragning, bakker man baglæns. I Vadehavet var det jo nogle venstrefolk, der lige i sidste øjeblik fik ført grænsen uden om deres ejendom. Det var pinligt, og det var venstre, der insisterede på det”, konstaterer Steen Gade.

Omlægning belønnes
Johannes Poulsen mener, at erhvervet hører med i nationalparkerne, da det hører med til det kulturmæssige udpegningsgrundlag. Men en eventuel stærkere beskyttelseslovgivning vil presse noget af erhvervet væk med tiden:

“Vi ved ikke, hvordan det ser ud om 20 år, for nogle virksomheder vil forandre sig og måske blive klemt af, at de ligger i nærheden af værdifuld natur og måske ikke kan eksistere på samme grundlag, som de, lovligt, gør i dag”, siger han og understreger, at nationalparkerne bliver stærkere naturmæssigt:

Nationalparkerne har også muligheder for at opkøbe jord, og jeg tror, at parkerne, med tiden, vil blive stærkere og stærkere konsolideret som egentlige, naturbeskyttede områder”. Mette Gjerskov tror på, at landmændene ender med at være glade for nationalparkerne:

”Jeg bryder mig overhovedet ikke om at der bliver hældt pesticider ud nogen som helst steder, hverken i eller uden for nationalparkerne, men kompromiset bag nationalparkerne blev lagt på et meget lavt niveau, fordi der var så stort fokus på, at der skulle være frivillighed hele vejen igennem. Men jeg tror, vi på sigt får nogle lodsejere, der kan se, hvilken stor fordel det er at ligge i en nationalpark, fordi man får så mange muligheder. Men det tager tid” Mulighederne, som Mette Gjerskov taler om, drejer sig, blandt andet, om at øge støtten til landmænd, der vil ekstensivere eller omlægge til økologisk drift:

”At der er intensivt landbrug i nationalparkerne, er jo kompromiset, vi har indgået, så det er fint. Men pointen er, at vi som et planlægningsredskab har nationalparkerne, og når vi får grønne støtteordninger og laver muligheder for mere natur, kaster vi jo blikket på nationalparkerne, og her vil det, måske, på sigt kunne betale sig for den enkelte landmand at lægge om til økologi. Man kan godt forestille sig, at på sigt vil den økologiske omlægningsstøtte være større i en nationalpark, eller at det vil være nemmere at lave skovrejsning i en nationalpark”.

Ingen ændringer
Venstre og Dansk Folkeparti vil under ingen omstændigheder høre tale om at ekstensivere eller købe landbruget i nationalparkerne ud. De mener, at alt skal fortsætte, som normalt, og at det netop er idéen bag nationalparkerne:

”Landbruget fortsætter inden for grænserne. Det har været udgangspunktet, og det kan jeg slet ikke se noget problem i for naturen overhovedet. Landbruget er jo allerede reguleret, og jeg mener ikke at man, for at have en god natur, er nødt til at nedlægge dansk landbrug, hverken uden for eller inde i nationalparkerne, hvilket jo vil være konsekvensen, hvis ikke man kan opretholde produktionen”, siger Eyvind Vesselbo. Jørn Dohrmann supplerer:

”Det har ikke været meningen at sige, at nu skulle der være uopdyrket land, så kunne vi jo bare kalde det et brakområde eller et sumpområde i stedet”, siger han og uddyber:

”Det handler om den gode historie bag tingene, det er ikke for at begrænse brugen af pesticider. Det er ikke fordi, man siger, at det er forbudt at dyrke landbrugsjorden inde i området. Der er ingen restriktioner i en nationalpark, og hvis der kommer restriktioner, er det med fuld erstatning over for den enkelte landmand”.

Der skal være kultur
Ifølge ordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti er en nationalpark et sted, hvor man både kan opleve natur og kulturhistorie. Lokale virksomheder og landmænd skal bruge nationalpark-brandet til at fremme salget og fokusere på deres egns særenheder. Jørn Dohrmann forklarer:

”Vi vil vise, at her er noget specielt. Det kan være klitterne, det kan være Vadehavet, det kan være Skjern Enge, og det kan være de folk, der producerer. For eksempel kan en landmand, som producerer noget kød i området, vise, at der er taget hensyn i området på de og de måder i virksomheden eller på gården”. Eyvind Vesselbo vil gerne fokusere på livet og kulturen i nationalpark-områderne:

”Det er ikke meningen at det skal være fredet område, der skal også være liv derinde på de vilkår, som er i området. Laver man nationalparker, hvor man udrydder menneskers mulighed for at leve i området, mener jeg, at noget af idéen med nationalparker falder væk. Det skal også være et område, hvor man kan leve og komme og opleve de ting, der er i området”, siger han og konstaterer:

”Områderne er jo store. Hvis man sagde, at nu er det hele fredet, at der ikke må foregå noget, så kan vi kun gå rundt og klappe dyrene og planterne på ryggen. Det er ikke løsningen”.

Internationale standarder
Siden debatten om nationalparker begyndte, har et hyppigt diskussionsemne været, om Danmark skulle følge IUCN’s nationalpark-kriterier, eller om vi skulle have vores egen, danske fortolkning af nationalparkbegrebet. Steen Gade fra SF erkender, at det ikke er realistisk at opfylde IUCN’s kriterier, da han ikke mener, at det danske niveau er tilstrækkeligt højt:

”Vi har påpeget fra starten at det burde man følge, men det var politisk helt umuligt, det var for ambitiøst, og der er en risiko for, at vi udvander standarderne. Men fremtiden afhænger af to ting, begge politiske, at det politiske pres på, at nationalparkerne skal udvikle sig med natur og biodiversitet som det vigtigste, og at de lokalt engagerede også siger, at det er hoveddrivkraften”. De Radikales miljøordfører synes, at de internationale standarder hører til fremtiden:

“Havde vi sagt fra starten, at det var de internationale kriterier, der skulle ligge til grund, havde der ingen nationalparker været i dag. Det er interessant at diskutere med tiden, og det synes jeg også, at parkernes bestyrelser skal diskutere, for det er nationalparkernes udviklingsperspektiv”, siger Johannes Poulsen og slutter:

“Det kan godt være, at man på et tidspunkt ændrer grundlaget, så de danske nationalparker kommer til at følge de internationale kriterier, men det har der bare ikke været politisk grobund for endnu”. Mette Gjerskov er tilbageholdene over at skulle følge de internationale standarder:

”Lige nu er der en lov, og der er ikke brug for at skabe uro omkring loven. Der er et bredt forlig i Folketinget, og det løber vi ikke fra. Det ville kræve, at det brede forlig skulle gøre noget helt andet end i dag, og det er umuligt lige nu”, siger hun og tilføjer:

”Vi er ikke engang færdige med at lave nationalparkerne”.

Latterlig diskussion
Venstres miljøordfører er ikke tilbageholdende. Han har ikke meget til overs over for argumenter for at følge IUCN’s kriterier, og han mener, at det er ligegyldigt, hvad man kalder parkerne:

”Det er en latterlig diskussion. Vi går hen og laver et meget, meget fint arbejde sammen med lokalbefolkningen, og så diskuterer man, om det skal hedde nationalpark, eller hvilke kriterier der skal gælde. De mennesker, der har fået det her, de er glade, og det var det, der var meningen med det”, siger Eyvind Vesselbo, og miljøordføreren i Dansk Folkeparti bryder sig heller ikke om IUCN’s nationalpark-kriterier:

”Jeg er fuldstændig ligeglad med de internationale standarder. Det drejer sig om, hvad politikerne gerne vil have, ikke hvad FN vil have, det skal være. Vil man lave et område uden færdsel eller noget som helst, kan man jo bare beslutte det og så ekspropriere hele området. Men det er ikke det, vi vil”, siger Jørn Dohrmann og slår fast:

”Vi vil vise, hvordan den danske natur og kultur har været i mange år og stadig er. Det er det, vi forstår ved en nationalpark, og så er det ligegyldigt med de her internationale standarder”. Eyvind Vesselbo runder af:

”Alt det der teoretiske fnidder, mener jeg, er ganske overflødigt. Det kan man jo sidde og diskutere på universiteter og andre steder, men det gider jeg bare ikke bruge min tid på”