De forkerte nationalparker?

De eksisterende, danske nationalparker gør ingen forskel i indsatsen for den biologiske mangfoldighed

Af: Jon Detlefsen

”Hovedformålet er nu at standse tilbagegangen i Danmarks biodiversitet senest i 2010”, står der i regeringens ’Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009’. Det gik, som bekendt, i vasken, og målet er udskudt til år 2020 i stedet.

De 32 store, væsentlige naturområder undersøgt i rapporten fra Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet (KU). Kilde: KU.

Nationalparkerne skal bevare biodiversitet
Et af de redskaber, som skulle bruges i kampen for den biologiske mangfoldighed, var nationalparker: Danmark iværksætter 7 nationalparkprojekter bl.a. som led i at nå målet om at standse tabet af biologisk mangfoldighed 2010”, står der i handlingsplanen.

I dag er tre af pilotområderne officielle, danske nationalparker med et formål, som her bliver beskrevet af Eyvind Vesselbo, der er miljøordfører i miljøministerens eget parti, Venstre:

Det vigtigste element i vores nationalparker er at bevare den helt unikke natur”.

Intet grundlag
Hvad var det videnskabelige grundlag for at udpege de syv pilotprojekter – Lille Vildmose, Mols Bjerge, Møn, Thy Klitheder, Vadehavet, Gribskov/Esrum Sø (Kongernes Nordsjælland) og Læsø? Der var ikke noget, ifølge professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek:

”Man havde konsensus-debatten til at starte med uden at have viden om datagrundlaget – der var ingen kvalitativ eller kvantitativ sammenligning til grundlag for udpegelsen af de her områder”, siger Carsten Rahbek og uddyber:

”Umiddelbart kunne man jo forestille sig, at når man overvejer at lave så store indsatser, der er nationalt vidtrækkende og kan have store konsekvenser, at man havde bedt om at få lavet forskellige data, sammenstillinger og analyser af forskellige scenarier, som man så kunne have en kvalificeret samfundsdebat på basis af”.

Men det er ikke sket, mener Carsten Rahbek, der sammen med kolleger fra Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og Det Europæiske Miljøagentur i 2005 lavede en analyse af biodiversiteten i parkerne i regeringens pilotprojekt.

Ordentlige data, tak!
Rapporten blev bestilt af Friluftsrådet, der savnede videnskabelig begrundelse for udpegningen af pilotprojekterne. Friluftsrådet var store fortalere for nationalparker, sad med i Nationalparkrådet og var en af drivkræfterne bag realiseringen af nationalparker, frem for de nationale naturområder, som Wilhjelm-udvalget anbefalede i 2001.

Friluftsrådet bidrog med 20 millioner kroner fra Tips- og Lotto-midlerne til Friluftslivet til udviklingen af nationalparker oven i de 20 millioner kroner, som regeringen selv havde afsat på finansloven.

Bidrager ikke positivt
Rapporten fra Center for Makroøkologi konkluderede, at de syv nationalparker i pilotprojektet ikke ville bidrage positivt til en forbedret indsats for den biologiske mangfoldighed. Ud af 32 store, sammenhængende naturområder, der ligger spredt over hele landet og som repræsenterer den danske artsmangfoldighed med 1008 specifikke arter af landlevende planter og dyr, kunne man vælge syv tilfældige områder og få samme effekt, som i områderne i pilotprojekterne.

De 25 større sammenhængende naturområder, der, som minimum, skal udpeges for at repræsentere alle arter mindst en gang. Kilde: KU.

Analysen viste også, at der ville være væsentlig bedre alternativer, hvis man reelt ville gøre en indsats for biodiversiteten.

”Områderne er ikke dårlige men bare ikke bedre end de andre områder”, forklarer Carsten Rahbek, der gør opmærksom på, at pilotområderne stadig er værdifulde:

”Parkerne betyder noget, fordi det er store naturområder, som har en værdi, men rapporten viste, at hvis formålet er biodiversitet, kunne man have valgt nogle bedre områder, end pilotområderne. Men det er ikke det samme, som at sige, at de ikke har værdi”.

Ringen om København som nationalpark
Konkret viser rapporten, at 90 procent af alle arter er repræsenteret i de syv bedste parker mod 83 procent i pilotområderne. Kigger man udelukkende på truede arter indeholder pilotområderne kun 48 procent og de bedste parker repræsenterer 71 procent af de truede dyre- og plantearter.

De syv bedste områder er den såkaldte ”grønne ring” omkring København, der inkluderer Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Hareskoven, Ganløseskovene, Mølleåen, Furesøen, Farum sø, Søndersø og Vestamager, og er, samlet set, det mest artsrige naturområde i Danmark.

Herefter kommer Bornholm, Skagen, Søhøjlandet, Roskilde/Lejre, Møn og Skjern Å.

Skal alle arter repræsenteres, viser analysen, at der skal udpeges mindst 25 områder spredt over hele landet.

Thy gør ingen forskel
Selvom de syv pilotprojekter ikke er de bedste områder set med biodiversitetens og videnskabens øjne, er de stadig betydelige naturområder med store potentialer. Lige undtagen Nationalpark Thy, der er så beskyttet i forvejen, at den ikke gør nogen forskel som nationalpark. Carsten Rahbek forklarer:

”Værdien med nationalparkerne står og falder med, hvad man gør ved dem. Tager man for eksempel Thy, så valgte man at lave en nationalpark i et område, der i forvejen var totalt beskyttet, og den største forskel, der er sket deroppe er, at man hår åbnet for rekreative værdier, og det tror jeg ikke, biodiversiteten har fået det bedre af”. Men Thy kan have en anden værdi:

Artsrigdommen i de 32 større sammenhængende naturområder. Kilde: KU.

”Biodiversiteten har måske heller ikke fået det dårligere, men dybest set kan man sige, at i form af at forbedre biodiversiteten i Danmark, har Thy Nationalpark sådan set ikke betydet noget direkte. Den kan så betyde noget med henblik på, at vi får en nationalpark i et fantastisk område, og at flere mennesker ser naturen og oplever, at vi faktisk har spændende natur i Danmark”.

Stort potentiale, hvis der er politisk vilje
Professor Carsten Rahbek ser til gengæld store potentialer i Kongernes Nordsjælland og Vadehavet, men det kræver en helhjertet indsats, hvis områderne skal bidrage positivt til artsmangfoldigheden:

”To områder, som, jeg synes, er politisk rigtigt og modigt at vælge, er Kongernes Nordsjælland og Vadehavet. I de to områder vil man kunne gøre en dramatisk forbedring for naturen og biodiversiteten i Danmark. De to områder har virkelig potentiale til at gøre en forskel, men det kræver, at man er villig til at takle de problemer, der er i områderne”, siger han og uddyber:

”Hvis man i Nordsjælland insisterer på, at nationalparken består af de skovfragmenter, der allerede i dag er beskyttede og ikke får inddraget noget af arealet indimellem og lavet noget stort sammenhængende, som jo er hele formålet, så gør det ikke nogen forskel”. Carsten Rahbek fortsætter:

”Hvis man i Vadehavet ikke får taklet de effekter, der er ved at have intensivt landbrug og dræning i området, ja, hvis man ikke forandrer noget, så vil det ikke gøre nogen forskel”.

Er nationalparkerne ren prestige?
Professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, stiller spørgsmålstegn ved regeringens hensigter med oprettelsen af nationalparker i Danmark:

”Hvis man har en lovgivning, hvor man ikke forandrer noget som helst, så har det jo ingen effekt”, siger han og fortsætter:

”Og hvis man ser på, hvad det politiske formål var med nationalparker, så kan man jo undre sig og stille det retoriske spørgsmål: ’Ønskede man at bruge et trademark, der havde stor, positiv værdi til at signalere, at man gør noget uden at gøre noget alligevel, eller ønskede man at bruge et virksomt og internationalt anerkendt godt redskab til at gøre en forandring?’”.

Og med den nuværende situation, hvor loven ikke kræver forandringer inde i nationalparkerne, og hvor de politikere, der sidder ved magten mener, at tingene skal fortsætte, som normalt, mener Carsten Rahbek, at svaret på hans spørgsmål er åbenlyst:

”Ja, så har de jo selv besvaret mit retoriske spørgsmål”.

Download regeringens handlingsplan for biodiversitet 2004 i PDF.

Download rapporten fra Center for Makroøkologi ved KU i PDF.