De skal være vilde…

Fagfolk er enige om, at den danske nationalparkmodel ligger langt fra ønske-scenariet, hvor den biologiske mangfoldighed stortrives og kan udvikle sig frit, men de er også enige om, at nationalparker er en god idé

Hanstholm Vildtreservat, i Nationalpark Thy, er vild natur. Området svarer til IUCN-kategori 1b: wilderness area, og er lukket for adgang i yngletiden om foråret. Foto: JGD.

Af: Jon Detlefsen

Det er ikke nok at oprette en håndfuld nationalparker og så tro, at man derved sikrer en positiv udvikling for naturen og biodiversiteten.

Der skal langt mere vidtgående initiativer til for bare at standse arternes uddøen, og skal nedgang for alvor vendes til opgang kræver det en samlet naturplan for hele Danmark.

Vi mangler viden
”Mulighederne med nationalparkerne er enormt store, men det kræver, at vi har en plan for naturen, og at vi ved, hvad vi vil med den”, forklarer biolog, debattør og forfatter Michael Stoltze.

Han er stor fortaler for nationalparker i Danmark og har skrevet bogen ”Danmarks Nationalparker”, der er en hyldest til nationalparkerne og naturen.

Men Michael Stoltze er ikke ubetinget begejstret for nationalparkernes udvikling, da han mener, at de er gledet i en forkert retning, og at de mest handler om at brande Danmark og den danske regering:

”Det, som politikerne vil er, at de vil klippe nogle snore over og sige ’så har vi gjort det’ og egentlig ikke ret meget andet. De vil først og fremmest have navnet, og det er slet ikke nok. Den siddende regering siger, at de vil bevare naturen, og det gjorde den forrige også”, siger Michael Stoltze og fortsætter:

”Men de har ikke rigtig forstået, hvad det vil sige at bevare naturen. Det, som grundlæggende mangler, er forståelsen for den vilde natur som en dimension i vores liv, vores eksistens, vores åndelige eksistens og vores kultur, som jo er baseret på naturen”.

Skove er ikke nødvendigvis biodiversitet
Det generelt manglende kendskab til naturen og naturens forvaltning er noget, som lektor Finn Borchsenius fra Biologisk Institut ved Århus Universitet sagtens kan genkende:

”Naturdebatten har generelt det problem, at man ikke bliver præcis om, hvad man snakker om. Der er mange forskellige slags skove, og det, at man kalder noget skov, betyder bare, at der er træer, der er mere end fem meter høje. Den del af skove, der har et højt naturindhold er meget lille, men så bliver det til, at fordi man fordobler skovarealet, så gør man en masse for skovnaturen, men det gør man måske i virkeligheden ikke”, siger Finn Borchsenius, og han mener, at problemet er tilsvarende med nationalparkerne:

”Det er det samme med nationalparkerne: ’Nu får vi fem nationalparker, og så får naturen det meget bedre’. Alle de der enge og overdrev og højmoser, der er fortrængt og får for meget kvælstof, dem hjælper det måske slet ikke på. Det er ikke sådan et ”fix”, der hjælper hele naturen i Danmark”.

National naturplan
Men nationalparkerne kan hjælpe, hvis de forvaltes korrekt, og hvis de indgår i den store naturplan for Danmark, som Michael Stoltze drømmer om:

”Det, som virkelig kan rette op på biodiversiteten er en nationalplan for naturen, som omfatter det hele, land, søer, vandløb, hav – det hele. Det mangler vi fuldstændig. Nationalparkerne er et delelement for at skabe mere opmærksomhed om naturen og skabe mere genopretning de enkelte steder”, siger han, og Finn Borchsenius er enig:

”Det hele kommer an på, hvad planen er. Er der en plan for, hvordan man forbedrer naturens tilstand, der rækker nogle år frem og måske mindsker det intensive landbrug. Det er de muligheder, der potentielt ligger i den integrerede forvaltning af et større landskab. Der kunne de godt tjene et fornuftigt formål”. Lektor Finn Borchsenius pointerer:

”Vi skal huske, at nature i Danmark overordnet har det rigtig, rigtig skidt. Den baggrund skal man se det på, og så er områderne alt for små, og de ligger alt for langt fra hinanden. Ser man på det totale artsindhold i Danmark er parkernes bidrag, efter min vurdering, forholdsvis beskedent”.

Nationalpark med svinefarme
Men der er langt til den store naturplan, og nationalparkerne i Danmark er indtil videre en ringe erstatning, mener Michael Stoltze. Han fortæller, at nationalparkloven kan tolkes meget bredt, og at dens formuleringer om kultur og kulturlandskaber teoretisk åbner for by- eller svine-nationalparker:

”Man kan lave hvad som helst i dem. Vil man lave en nationalpark med svinefarme over hele linjen, så kan man gøre det, så er det kulturhistorie, og det lægger man meget vægt på. Vi kan godt lave forstæder, villakvarterer, højhuse og svinefarme og kalde det for en nationalpark”.

Michael Stoltze erkender, at man skal tolke loven meget yderligt, hvis en nationalpark skal bestå af svinefarme, men han holder fast i, at det i princippet kan lade sig gøre, fordi kultur er alt menneskeskabt. Og han mener også, at loven giver mulighed for, at tolke over i retning af parker med ægte natur:

”Men jeg kan godt leve med loven, for der står også i lovens formål at den skal sikre naturværdier. Loven er udformet sådan, at vi kan vælge at lave rigtige nationalparker, som for eksempel de svenske, hvor de er statsejede og skal ligge urørte – stort set”.

Landmænd med vetoret
Et andet problem, som, efter professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbeks mening, hæmmer nationalparkerne og den nationale indsats over for biodiversiteten, er det frivillighedsprincip, som regeringen udøver, og som oppositionen tilslutter sig:

”Det vægtede stort med holdningen om, at den enkelte borger havde vetoret over en stor national beslutning. Det svarer jo til, at når vi skal bygge Femern-broen, kan den enkelte borger, der vil blive berørt, nedlægge veto. Det var det mandat, man gav befolkningen”, siger Carsten Rahbek.

Møn er en ”ægte” nationalpark
Frivilligheds-princippet har blandt andet betydet, at steder som Møn, Det Sydfynske Øhav, og Helgenæs ved Mols Bjerge, er blevet forkastet som nationalparker af lokale jordejere. Michael Stoltze fremhæver Møn som et af de få steder i Danmark med vild, uberørt natur, der kan leve op til internationale nationalpark-kriterier, og han er helt uforstående over, at det ikke er blevet nationalpark:

”Vi har faktisk områder som kan blive nationalparker, og som allerede er det, som ligger urørt hen. Thy er meget tæt på at være sådan en, og også Møns Klint kunne fint være sådan en. Der er helt spektakulært, og det er helt tåbeligt, at den ikke er nationalpark – selvfølgelig skal den være nationalpark”. Og Carsten Rahbek supplerer:

”Jeg siger ikke, at borgere ikke skal inddrages, men nogen gange bør man overveje, at hvis man vil takle store samfundsmæssige udfordringer som biodiversitets-krisen, at vi lever i en tid hvor arterne uddør meget, meget hurtigere end normalt, og vi har lavet en international FN-aftale om, at vi vil stoppe det, så er man nødt til at have politisk vovemod til at træffe store beslutninger”. Carsten Rahbek tvivler på det politiske vovemod:

”Og så kan man jo diskutere, om den slags beslutninger nogensinde vil komme igennem, hvis den enkelte borger, der eventuelt vil blive berørt af det, kan sige nej”.

Vi skal have nationalparker
Selvom Michael Stoltze kritiserer den aktuelle udformning af de danske nationalparker, er det ikke ensbetydende med, at han ikke vil have dem. De er nødvendige elementer i den store naturplan, de skal nærme sig IUCN’s kategorier, uden nødvendigvis at binde sig til dem, og der skal hovedsageligt fokuseres på natur, helst rigtig, vild natur. Kulturen har en meget lille plads i Michael Stoltzes drømme-scenarium:

”Nationalparkerne har store potentialer, og jeg synes det er rigtigt at vi har fået dem. Der bliver en masse diskussioner, og der er nogle af dem, hvor vi må tage grundigt op til revision, om de fortsat skal hedde nationalparker, jeg tænker blandt andre på Mols Bjerge og også på Skjern”.

Nationalpark Mols Bjerge består næsten udelukkende af kulturlandskab, hvor store sommerhusområder, landbrug og Ebeltoft by er med, og den kommende Nationalpark Skjern Å kommer til at indeholde store landbrugsområder.

”Der er nogle af dem, der er lagt ud, hvor det ikke er holdbart. At Ebeltoft er med skriger til himlen, det er altså noget mærkeligt noget. En nationalpark med byer og intensivt landbrug det er ikke en nationalpark”, siger Michael Stoltze og slutter:

”Tog vi til Afrika og kiggede ud over savannen i vores kikkerter og så kvægfabrikker, svinefarme og korndyrkning, så ville vi føle os godt og grundigt til grin”.