Hård kritik af nationalparker

Rigsrevisionens beretning om nationalparkerne i DK (PDF)

Rigsrevisionens beretning om nationalparkerne i DK (PDF)

Rigsrevisionen har udgivet beretning om Danmarks nationalparker

Af: Jon Detlefsen

“Der er ingen garanti for, at etableringen af nationalparker bidrager til at styrke og udvikle naturen,” lyder det fra Rigsrevisionen i den kritiske beretning om nationalparkerne i Danmark.

Beretningen er del af en fællesrevision af nationalparker i Bulgarien, Kroatien, Litauen, Norge, Polen og Ukraine.

Hovedformålet med oprettelsen af danske nationalparker er at standse den biologiske mangfoldigheds tilbagegang. Det var den erklærede målsætning i den tidligere regerings ’Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009’.

Rigsrevisionen bakker nationalparkkritik op
Men fra fagfolk og fra de grønne organisationer har lydt hård kritik af de danske nationalparker, der beskyldes for at være prestigeprojekter uden reelt indhold.

Nationalparkloven er blevet beskyldt for at være utilstrækkelig og ikke at prioritere naturen tilstrækkeligt, og at den i stedet handler om turisme, erhvervsudvikling og lokale interesser.

På natpark.dk skrev vi i foråret 2011 en lang række kritiske artikler, der belyste de mange problematikker og udfordringer, nationalparkerne i den danske fortolkning stod med.

Nu bakkes kritikken op af Rigsrevisionen, der i Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark’ kommer med en række konkrete kritikpunkter, der samstemmer med den hidtidige politiske og faglige kritik.

Hovedkonklusionen lyder:

“De danske nationalparker har ikke alene til formål at styrke og udvikle naturen, men skal også opfylde andre formål, fx naturformidling, turisme og erhvervsudvikling. Derudover er nationalparkerne afhængige af, at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Der er således ingen garanti for, at etableringen af nationalparker bidrager til at styrke og udvikle naturen.”

Kritikken peger på en række helt afgørende problematikker, der reelt forhindrer udviklingen af rigtige nationalparker i Danmark.

Mange kritikpunkter
I beretningen fremhæves det problematiske i frivillighedsprincippet, hvor man er så afhængig af lokale lodsejeres samarbejde, at det vanskeliggør naturindsatsen.

Nationalparkerne er desuden kraftigt underfinansierede med et årligt statstilskud på blot 7,5 millioner kroner pr park.  Derudover er de afhængige af, at de “kan rejse ekstern finansiering. For eksempel har to ud af de tre nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingen af disse midler øremærket til naturindsatsen,” skriver Rigsrevisionen i beretningen.

Følger ikke internationale standarder
Et helt afgørende punkt omhandler selve nationalpark-titlen, der globalt er et anerkendt begreb og et vigtigt værktøj i arbejdet med naturbevaring.

Men sådan er det ikke i Danmark, der ikke følger de internationale standarder under IUCN (International Union for Conservation of Nature), som man gør i resten af verden:

IUCN’s nationalparkkriterier:
I følge IUCN er en nationalpark et stort, sammenhængende naturområde, hvor formålet er beskyttelsen af store økologiske processer med udgangspunkt i de for det specifikke område særegne arter og økosystemer. Og kulturelle aktiviteter må ikke have nævneværdig negativ indflydelse på naturens biologiske og økologiske ressourcer.

“I de øvrige deltagerlande (i fællesrevisionen red.)gælder, at en status som nationalpark indebærer en beskyttelse af naturværdierne – hvilket svarer til IUCN’s internationale definition – mens oprettelsen af en nationalpark i Danmark ikke i sig selv medfører nogen naturbeskyttelse. I stedet er de danske nationalparker underlagt den regulering af naturen, som i forvejen gælder i dansk lovgivning.”

De internationale standarder placerer nationalparker i kategori II, som er den næsthøjeste naturbeskyttelsesgrad. Her har naturen højeste prioritering, og der må ikke foregå nævneværdig negativ kulturel påvirkning af naturen. I Danmark ligger man meget langt fra IUCN’s standarder:

“Endelig omfatter de danske nationalparker – i modsætning til de fleste udenlandske nationalparker – områder med beboelse og erhvervsliv. For eksempel ligger Ebeltoft by i Nationalpark Mols Bjerge.”

Lang vej endnu
Og så er de enkelt nationalparker ikke strukturerede i tilstrækkelig grad. Målsætningerne er uklare og svært målbare, og der kontrolleres ikke og følges ikke op fra Miljøministeriets side.

Beretnigen fra Rigsrevisionen handler om etableringsfasen af Danmarks nationalparker, der stadig er ganske unge. Altså om der er lagt et grundlag for, på sigt, at “styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder.”

Og konstateringen i beretningen lyder kort sagt, at det er meget tvivlsomt, der skal ændres meget, og der er lang vej endnu mod rigtige nationalparker i Danmark.

Miljøministeren har en frist på to måneder til at komme med svar på Rigsrevisionens beretning.